Hvad ved du om ophavsret? - introduktion
Som studerende skal du forholde dig til ophavsret.
Det kan være svært at se hvordan den lige kommer dig ved, men hvis du tager quizzen her, vil du få indblik i at ophavsretten er vigtig at kende når du går på en uddannelse, hvor du skal skrive opgave, illustrere noget vha. billeder samt anvende og skaffe artikler og bøger.
Se gerne denne video inden du tager quizzen (ikke alle spørgsmål relaterer sig til videoen, så det er ikke et krav):
BEMÆRK at quizzen her er målrettet studerende ved Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet! Derfor er svar vedr. ophavsret rettet mod disse institutioner. Der kan gælde andre regler på den institution/uddannelse du går på og som du bør undersøge!
God fornøjelse.
Trin 1: Billeder på internettet.
Må du linke til billeder du finder på Internettet uden at have spurgt billedets ophavsmand?
Biblioteksressourcer (links)
Angiv dit svar herunder
De rigtige svar er A
Ja, det er ok at linke til billeder, men kun hvis de ligger tilgængelige på lovlig vis.
Husk kildeangivelse.
Læs mere under Biblioteksressourcer.
Trin 2: Copy/paste af billeder fra Google
Er det OK at “copy/paste” billeder fra Google ind i en studieopgave?
Billeder defineres som
billedkunst, tegninger, fotografier, illustrationer, figurer og grafer.
Biblioteksressourcer (links)
Angiv dit svar herunder.
De rigtige svar er A
Som udgangspunkt nej, men i visse tilfælde ja:
● Hvis ophavsmanden har givet udtrykkelig tilladelse til det.
● Hvis det er udgivet under en Creative Commons (CC) licens
● Hvis billedet er ældre end 70 år fra ophavsmandens død, dog i visse tilfælde 50 år
● Hvis dit universitet har indgået aftale med Copydan/VISDA, som giver studerende og ansatte tilladelse til at bruge billeder fra internettet i opgaver, præsentationer, undervisning, så længe de ikke offentliggøres, men lægges på lukkede LMS'er, f.eks. Absalon, Moodle, Blackboard eller et intranet.
● Billederne skal være lagt tilgængelige på lovlig vis!
Husk altid at anføre kilden!
Trin 3: “Copyright 2011-2017”
Hvad betyder “Copyright 2011-2017” på en webside?
Angiv dit svar herunder.
De rigtige svar er C
Det er ret almindeligt, at firmaer, organisationer og lignende på deres hjemmeside angiver at de har copyright (ophavsret).
Det har sådan set ingen betydning. Med eller uden en eksplicitering af copyright eller © - websitet og dets indhold vil stadig være omfattet af ophavsret.
Trin 4: Skanne en bog.
Må du skanne et kapitel fra en bog som du skal bruge på dit studie (digitalkopiere)?
Biblioteksressourcer (links)
Angiv dit svar herunder.
De rigtige svar er B
Ja, men der er begrænsninger. Du må KUN skanne (digitalkopiere) en bog til eget brug og KUN 20 % af bogen (max 50 sider) når det er bøger og supplerende litteratur til dit studie.
Vær opmærksom på:
- Digitalkopiering af trykte værker er tilladt, såfremt dette foregår på biblioteket, og du kun digitalkopierer 20% (max 50 sider)
- Hvis du vil digitalkopiere en bog, der ikke skal bruges på studiet, må du digitalkopiere mere end de 20% - kun til eget brug og din husstand.
- Du må gerne sende den digitale kopi til din egen mailadresse. Men du må ikke videresende eller dele den digitale kopi med nogen uden for din husstand
Trin 5: Hvad må du gøre med det du har digitalkopieret (skannet)?
Hvad må du gøre med det du har digitalkopieret (skannet)?
Biblioteksressourcer (links)
Hvad må du gøre med det materiale du har digitalkopieret (skannet)?
De rigtige svar er B
Facebook ses jævnligt anvendt som platform til at dele og dermed uploade undervisningsmateriale i forbindelse med studiet. F.eks. artikler du har adgang til gennem de aftaler, der gælder for dit Universitet. Men det er oftest i strid med ophavsretten at dele materiale gennem Facebook. Det gælder også, selvom der er tale om en lukket gruppe.Det er lovligt at dele materiale på LMS (f.eks. Blackboard eller Absalon), så længe du følger de regler dit Universitet har indgået med Copydan, Tekst og Node (se mere under biblioteksressourcer).
Trin 6: Link til materiale
Må du dele links til f.eks. artikler eller e-bøger som findes på dit Universitetsbibliotek?
Biblioteksressourcer (links)
Angiv dit svar herunder.
De rigtige svar er A
Ja, du må altid gerne linke til bibliotekets materiale.
Du må sende link til en artikel fra bibliotekets e-ressourcer til dine med-studerende.
Du må også gerne linke til lovligt materiale, der ligger offentligt tilgængeligt på internettet.
Trin 7: Uddele fysiske kopier til dine medstuderende
Må du tage en fysisk kopi af en bog og dele det ud til med-studerende?
Biblioteksressourcer (links)
Angiv dit svar herunder.
De rigtige svar er B
Nej, det må du ikke - MEN du må gerne dele en papirkopi eller tage en papirkopi til din læsemakker.
Men igen - undersøg den aftale dit Universitet har med Copydan, tekst og node.
Afslut og del med andre studerende
Tillykke!
Du har nu gennemført kurset.
Hvis du synes godt om guiden og gerne vil dele den med venner og kollegaer kan du gøre følgende: